DM i velgørenhed  
   
 

Nyhedsarkiv

 
     
 

NYHEDSARKIV

 

Lørdag 25.06.2011 17.24Tilbage
Den danske cykelelite støtter syge børn

Velgørenheden får en ordentlig én på hjelmen, når der i dag køres om det danske mesterskab i landevejscykling ved Nyborg. Størstedelen af den danske cykelelite har nemlig brugt hovedet og klisteret Team Barnelegs mærkat på hjelmen.
Hele hold som Team Leopard Trek (med Jakob Fuglsang og Martin Mortensen i spidsen) og Christina Watches har sagt ja og også enkelte ryttere som Matti Breschel, Alex Rasmussen, Rasmus Guldhammer, Thomas Guldhammer og Kasper Jebjerg støtter op om Team Barneleg, der er et velgørenhedsprojekt, der samler penge ind til, at gøre hverdagen lidt sjovere, for de børn der er indlagt på H. C. Andersen Børnehospital i Odense.
- For mig er det en ære at være med til at hjælpe. Specielt børn som ikke har den letteste hverdag. Uden at jeg på nogen måde har været igennem noget, der er i nærheden af, hvad disse børn gennemgår, så kan jeg sagtens forestille mig, at det ikke er en let situation at være i. Og kan jeg på nogen måde lysne lidt i en ellers svær hverdag, så vil jeg hellere end gerne gøre en indsats for dem, siger den kommende Tour de France-rytter, Jakob Fuglsang.
Primus motor i og initiativtager til Team Barneleg, Tim K. Jensen, er naturligvis glad for opbakningen fra den danske cykelelite.
- Vi synes jo selv, at det er en god sag vi arbejder for og så er det glædeligt, at så mange af rytterne vil være med. De børn som vi støtter kæmper hårdt hver dag. Så det er superfedt, at de nu får opbakning fra nogle rollemodeller, som de også kan se op til, siger Tim K. Jensen.
Team Barneleg, der blev stiftet sidste år, har tidligere i år afviklet 24 timers maratonspinning i Svendborg, hvor en række kendte cykelnavne også trådte i pedalerne. Ligesom der i foråret var filmforevisning og foredrag med Dennis Ritter og Jørgen Leth.
Den 13. august trækker Team Barneleg igen på den danske cykelelite, når de arrangerer gadeløb i Svendborg.

Yderligere oplysninger om Team Barneleg:
Kontakt Tim K. Jensen på mobil: 23 49 60 53

 
  Copyright Team Barneleg  |  Copyright fotos: Tim Kildeborg Jensen

WEBSITE SPONSOR : TEGNESTUEN1.DK  |  UPTIME IT