DM i velgørenhed  
   
 

Nyhedsarkiv

 
     
 

NYHEDSARKIV

 

Mandag 20.12.2010 22.33Tilbage
Masser af julegaver til indlagte børn

Team Barnelegs målsætning om at gøre en forskel for hospitalsindlagte børn lykkedes til fulde i weekenden 17.-18. december 2010. Her holdt vi kontinuerligt spinningcykler i gang i Dansk Fitness, Svendborg – 24 timer i træk.
Arrangementet blev en kæmpe succes, hvor vi med hjælp fra velvillige sponsorer og kendte stjerner fra cykelsporten fik cyklet 35.000 kroner ind til indkøb af legetøj og underholdning H.C. Andersen Børnehospital, Odense.

Team Barneleg er stolte af og taknemmelige over resultatet, for vi har med egne øjne set, hvor vigtigt det er, at der er gode legevilkår for de familier, der må tilbringe en svær tid på Børnehospitalet.

Både amatørryttere og de professionelle nød arrangementet, der blandt andet blev vist på TV2 News og fik stor dækning på fyens.dk, i Fyns Amts Avis, Fyens Stiftstidende samt i Radio Diablo. Der var rigtig god stemning blandt alle 86 ryttere og mange Svendborgensere lagde vejen forbi og fik en god oplevelse med sig.

På Sjælland faldt der lørdag 35 cm sne. Det betød, at Rolf Sørensen og Bo Hamburger desværre måtte opgive kampen mod snemasserne på vej mod Svendborg. De sender de bedste hilsener til projektet og alle de involverede. Rasmus Guldhammer måtte desværre også melde fra pga. sygdom.

Team Barneleg vil gerne sende en hjertelig tak til alle, der deltog i vores 24h spinning – uden jeres positive bidrag ville det aldrig kunne lykkes.

Rigtig glædelig jul og godt nytår – vi ses til nye og spændende arrangementer i 2011.

Team Barneleg – sundhed flytter bjerge.

 
  Copyright Team Barneleg  |  Copyright fotos: Tim Kildeborg Jensen

WEBSITE SPONSOR : TEGNESTUEN1.DK  |  UPTIME IT