Garmin  
   
 

Nyhedsside

 
     
 

 

Fredag 22.07.2011 18.00
Smertens ansigter

21 cykelryttere fra sydfynske Team Barneleg, tog frivilligt kampen op med fire bjergtoppe i de franske alper
De franske alper: Smertens ansigter afspejles tydeligt i disse dage, hvor feltet i Tour de France har ramt de franske alper og i dag skal forcere bjerget Alpe d´Huez.
Men smertens ansigter sås lige så tydeligt, da veterancykelløbet "La Marmotte" blev gennemført for nylig.
Det omfatter bestigning af fire frygtede og høje bjergtoppe i alperne, og i år havde det legendariske motionsløb deltagelse af ikke færre end 8.500 glade motionister, hvoraf de godt 1500 var danske - og 21 af dem igen fra sydfynske Team Barneleg.

Til fordel for syge børn
Et velgørenhedsprojekt, der samler penge ind til syge børn på Odense Universitetshospital (OUH).
Med friske kræfter begav den sydfynske delegation sig ud på de smalle bjergveje med samme mål for øje: Toppen af Alpe d´Huez.
Vi kan for en ordens skyld præcisere, at Alpe D´Huez er et 1850 meter højt bjerg i den franske del af Alperne, beliggende i Huez, kommunen i Isere Departementet. Stigningen er 13, 8 kilometer lang og med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1. Der er ialt 21 hårnålesving på vej mod toppen.
Ud over at være kendt fra Tour de France er det også et berømt skisportssted.
Foruden Alpe d´Huez består "La Marmotte" af stigninger til Col de Glandon, Col de Telegraf og Col de Galibier (hvor gårsdagens Touretape sluttede). Det giver i alt 174 kilometer og 5000 højdemeter.
Smukke bjerge men også glubske monstre, som venter på at æde al energi og kraft fra rytterne. Bjerge som aldrig får stillet deres sult og blot afventer nye ofre den første lørdag i juli år efter år.
Som små myrer kravler rytterene op, både amatører og professionelle, og kun de sejeste sejrer på de legendariske bjergtoppe.

Hollænderbjerget
Første sjerherre på Alpe d´Huez var den italienske legende Fausto Coppi tilbage i 1952. Siden har bjerget fået tilnavnet "hollænderbjerget" på grund af de mange hollandske sejre i 70'erne.
Og i dag kommer endnu en sejrherre på det golde og altid blæsende punkt.
Kilde: Fyns Amts Avis

 

Vis arkiv

Nyheder

Lør 17.12.2011 10.16

Fre 07.10.2011 09.00

Tor 04.08.2011 23.57

Fre 22.07.2011 18.00

Lør 25.06.2011 17.24

Tor 05.05.2011 22.28

Søn 23.01.2011 23.31

Tor 06.01.2011 10.00

Man 20.12.2010 22.33

Fre 10.12.2010 22.47

Tir 23.11.2010 22.22

Man 22.11.2010 22.39

 
  Copyright Team Barneleg  |  Copyright fotos: Tim Kildeborg Jensen

WEBSITE SPONSOR : TEGNESTUEN1.DK  |  UPTIME IT